Astaxanthin og de frie radikaler

Under normale forhold danner kroppen en hel del frie radikaler og andre reaktive former for ilt. Mængden stiger dog voldsomt under fx fysio-logisk stress, sygdom, rygning eller fx ultraviolet lys fra solen. Er dannelsen ude af kontrol, kan de frie radikaler gøre skade på DNA, proteiner og cellemembraner

Af Torunn Laksafosscand. scient. biokemi torunn.laksafoss@sund-forskning.dk

Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – efterår 2009

De oxidative skader er blevet koblet sammen med cancer, alderdom, hjerte-karsygdomme samt mange andre degenerative sygdomme. I de seneste år er der forsket meget i, hvilke antioxidanter der kan hjælpe kroppen med at håndtere disse frie radikaler. Et stof, der især kan åbne mine øjne, er Astaxanthin (Ax). Dette lille molekyle er noget nær et vidunderstof. Det er kendt som det farvestof, der giver laksen den flotte røde farve.

I sin oprindelige form ved man, at Ax’s funktion er at beskytte cellen mod oxidation. Stoffet er fra naturens side optimeret til at ”opsuge” oxidative radikaler og faktisk gør Ax det ganske godt. Ved sammenligning med andre antioxidanter viser Ax sig at være op til flere hundrede gange så effektiv som bl.a. E-vitamin (α-tocoferol). Mennesker danner ikke selv Ax, og ligesom med andre cartenoider, skal de tilføres med kosten. Forekomst: I naturen findes Astaxanthin (Ax) i et bredt udvalg af levende organismer. Som primær kilde er det mikroalgen haematococcus pluvialis. De forekommer mange steder, lige fra de mere lune vande til det iskolde Antartkis. Hvilke resultater har forskningen vist indtil videre? Ved gennemlæsning af litteraturen findes der indtil flere studier på mennesker, der viser den gavnlige virkning af Ax.Især har stoffet en god effekt på hjertekarsygdomme, hvor frie radikaler spiller en væsentlig rolle for sygdoms-udviklingen.

Forklaringen menes til dels at være den antiinflammatoriske virkning som Ax har, samt at Ax er i stand til at hæmme oxidationen af blodets fedtstoffer. Resultatet er mere letflydende blod samt sænkning af blodtrykket. At Ax i høje doser (40 mg) har en god virkning på mennesker, blev også vist ved en undersøgelse på patienter med mavesår. Resultatet viste et signifikant fald i reflux, især for de patienter, hvor mavesåret var forårsaget af bakterien Helicobactor Pylori. Ved at give mænd med lav sædkvalitet Ax som kosttilskud sammen med sund kost, fandt man efterfølgende en væsentlig forbedring af sæden. Indtil der foreligger flere undersøgelser på mennesker, kan vi glæde os over alle de resultater, der kommer fra undersøgelse af dyr samt især cellekulturer. Her er resultaterne nærmest overvældende: immunsti-mulerende effekt på det specifikke immunforsvar. Cancerbeskyttende effekt ved at Ax nedsætter væksthastigheden af cellerne ved hudkræft. Beskyttelse af hudceller mod solens UV-A stråler. Ved in-vitro undersøgelser af neuroner viste Ax en beskyttende virkning mod neuronal oxidation samt celledød. Desuden beskyttede Ax neuronernes mitokondrier, hvilket er særdeles vigtigt, for uden dem kan ingen celler overleve. Samtidig viser andre forsøg på rotter, at Ax rent faktisk kan passere blod-hjerne-barrieren.

Disse resultater er meget relevante for patienter med hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Dog mangler der kliniske resultater endnu. Men det er måske nærmere et spørgsmål om tid. Allerede nu er der etableret et større forsøg i Australien, hvor forskerne vil undersøge den gode effekt af Ax på nyretransplanterede patienter. Disse patienter kan udvikle accelererende åreforkalkning, med symptomer helt magen til andre hjertekarsygdomme. Resultaterne er nok først tilgængelige om to år, så jeg venter i spænding.

Hvad er Astaxanthin? Astaxanthin (Ax) er et carotenoid lige som caroten, men modsat caroten, omdannes det ikke til A-vitamin, hvilket betyder, at stoffet ikke har samme risiko for overdosering. Ax molekylet er bipolært, hvilket vil sige, at det har nogle vandtiltrækkende (hydrofile) ender, samt et langt midterstykke, som er vandskyende (hydrofobt). Det giver Ax den store fordel, at det kan ligge på tværs af cellemembranen og virke som en aflader for de frie radikaler, som dannes inde i cellen. På cellens yderside kan fx C-vitamin være en modtager for radikalerne.