Når mælk er en belastning for helbredet

Jeg vil med denne artikel belyse emnet omkring komælksprotein og modermælkserstatninger der indeholder komælk, som gives til for tidligt fødte børn samt spædbørn under ½ år. 

Af Berith Zenia Fagergaard , 22. maj 2008

Derudover vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om disser former for modermælkserstatning altid er en ansvarlig og ernæringsmæssig korrekt form for tilskud?

Børn født for tidligt samt nyfødte spædbørn er mere udsatte og modtagelige for infektioner end børn, der er blevet ammet og derfor har fået vigtige immunstoffer mens de langsomt får modnet deres immunforsvar.

Her vil jeg fortælle om Mathias, vores søn; der er præmaturbarn og født 3½ måned for tidligt. Han er nu (maj 2005) 1 år gammel.

Som mor fandt jeg det fortvivlende ikke at kunne amme Mathias optimalt. Endnu mere fortvivlende var det at konstatere, at hans helbredstilstand blev forværret, selv med modermælkserstatninger der er beregnet til allergikere.

Hvordan kan det gå til?

Sagen er den, at mit barn reagerede på mælk uanset om proteinet var spaltet eller ej, og alle modermælkserstatninger på markedet (som det er i dag) indeholder enten mælk eller soja.

Allerede på hospitalet i hans første levetid, gav de ham uspaltede komælksproteiner. De dryssede mælkepulver ned i min ellers sparsomme modermælk, der blev suppleret med andre kvinders ammemælk.

Senere da min mælk, samt anden ammemælk – ikke slog til (og som der ikke var økonomisk belæg for at give), modtog Mathias i stedet højt koncentreret nutramigen, som hospitalet mente var nødvendig, på trods af at hans vægt ikke var alarmerende under forløbet.

På neontalafdelingen i Glostrup modtog vi forældre en seddel om nødvendigheden af fosfattilskud som forebyggelse mod knogleskørhed senere i livet, og efter en blodprøve, konstaterede de, at vores dreng skulle have dette tilskud.

Jeg undrede mig over, at de ikke inkluderede andre vigtige mineraler og tog deres indbyrdes balance med i deres betragtning, da for meget fosfat ellers vil skylle disse mineraler ud, og derved skabe en skæv balance, og dermed få den modsatte effekt end den ønskede og dermed virke knogleafkalkende.

Så vores lille Mathias blev pumpet (sondemadet) med hele komælksproteiner og fosfattilskud, uden at få andet mineral- og vitamintilskud end (tungtoptagelig) jern samt D-dråber, længe før hans organer var færdigudviklede, og før han var i stand til at kunne spalte proteinet.

Da vi kom hjem fra hospitalet, var hans fordøjelse gået helt i stå, og han havde slim og luftvejsproblemer, der blev forværret dag for dag.

Det var værst om natten, hvor han vågnede op og hostede voldsomt. Han kunne ikke trække vejret pga. al den slim der havde sat sig fast. Til sidst sad jeg stort set med ham hver nat. Jeg trøstede ham og lagde ham tæt ind til mig for at få ham til ro. Mig og min mand var dybt bekymrede for hans tilstand, da han som præmatur-barn er sartere end normalt og er mere modtagelig til at få infektioner. Primært er det slimhinderne i luftveje og fordøjelsen der er udsatte, og det er derfor vigtigt at beskytte dem så godt som overhovedet muligt. Bare en mindre ting som konstant at holde ham ekstra tør, både med bleen og omkring hans luftveje, ved bryst og thymus er absolut en nødvendighed.

Han havde også brug for megen tryghed, omsorg, tæt kontakt og tillid. Han skulle skånes for megen støj og uro.

Det var meget hårdt at opleve hver gang Mathias fik det dårligere. Vi følte os som forældre fuldstændig magtesløse. Dagligt lød han som en gammel kaffemaskine der stod og bryggede. Noget af det skyldtes dog arvvæv fra slanger, sonder og iltapparater fra kuvøsen.

Sagen blev heller ikke bedre da de kun kunne tilbyde Laktulose (et afføringsmiddel) som løsning til hans forstoppelse.

Da jeg spurgte hvor længe de regnede med, at han skulle have det, lød svaret: ”Til han får fast føde !”. Det svar kunne jeg jo med min baggrundsviden ikke bruge til noget, da jeg for det første ved, at der må være noget, der ikke fungerer som det skal. For det andet, at det er lever, galde, bugspytkirtlen samt nyrer, der endnu ikke er modnet til fordøjelsen.

Det er efter min mening dybt kritisabelt og alt for ensidigt kun at rette behandlingen mod en ”kunstig” stimulering af tarmen med et afføringsmiddel, som uheldigvis også var en symptombehandling med mælkesukker!

Den reelle risiko ved længerevarende brug af afføringsmidler er desuden, at de kan gøre tarmsystemet trægt, hvorved der opstår en vis afhængighed.
Mælkesukker og dårlig tarm er en rigtig dårlig cocktail. For husk, at sukker nærer en usund tarmflora, og laktulose er ekstremt sødt.

Heldigvis fik jeg i stedet tilgang til en række fantastiske homøopatiske midler fra Holistica Medica, og de forbedrede både hans luftveje samt satte gang i hans fordøjelse.

Det blev vores første håb for Mathias.

De var både skånsomme og effektive, og bare det at Mathias kom af med sin hårde afføring 1-2 gange dagligt gjorde hans trivsel helt klart bedre og vores bekymringer mindre.

For at styrke hans slimhinder, knogler, generelle vækst og ikke mindst hans immunforsvar fik han kosttilskud med fokus på A-, D-, E-, B- og C-vitamin samt zink, silicium, calcium og magnesium (fra Solaray eller Koral-algekalk fra Helios) samt bioflavonoider.

Til tider fik han temmelig høje doseringer, når hans immunforsvar var helt nede pga. de før nævnte gener, men præmature børn har jo øgede behov.

Mht. K- vitamin, der også er nødvendig for knoglevæksten, vurderede vi, at han fik dækket sit behov med al den grønne kost. Af olier fik han preglandin (pga. GLA-indholdet ) Senere fik han EPA – GLA fra Biosym samt koldpresset solsikkeolie.

Der var dog stadig nogle problemer med hans luftveje, og selvom der var gang i hans fordøjelse, så fik han i stedet diarré, der var grønlig og ildelugtende.

Vi fik stigende mistanke til, at modermælkserstatningen kunne være problemet, og vi besluttede forsøgsvis at undlade mælken helt en uge, for at se om den kunne være årsagen.

Og det var den, viste det sig.

På blot en uge forsvandt den ildelugtende, grønlige diarré, samt resten af slimen i luftvejene.
Kombinationen: Fravær af mælk og de fortsatte homøopatiske midler virkede.

På 2.-dagen på mælkefri kost slog Mathias ud over hele kroppen. Han fik røde prikker, hvilket foruroligede, men det varede gudskelov kun en dag. Vi formoder, det var kroppens reaktion på en ”forgiftning”, der nu var ved at slippe/udrenses.

Alternativ modermælkserstatning
Siden har der stået på alternativ ”modermælkserstatning” på programmet tilberedt fra bunden af forskellige økologiske/biodynamiske korn uden gluten (Aurion: quinoa, hirse, majs og ris), der er kogt på økologiske grøntsager samt hvidløg, ingefær, tang, grøn te, brændenælde eller andre urter. Nogle gange også med kogte blendede grøntsager sammen med korn, for at øge optageligheden og tilføre nogle gode næringskilder.

Det bliver så blandet med f.eks. mandel/sesamfrø/solsikkemælk samt olivenolie, der supplerer hinanden godt hvad angår vitaminer, mineraler, kulhydrater, proteiner samt essentielle fedtsyrer.
Alt dette sigtes meget fint og hældes på flasker, og opbevares max 2 dage i køleskab.

I dag supplerer vi med fast føde, som også hovedsagelig består af: Korn, grøntsager, frugt (avokado), skovbær, mandler, knuste sesamfrø / hørfrø, solsikke, hybenpulver, Aloe Vera og i perioder også KräuterBlut, som er et letoptageligt jerntilskud på urtebasis.

Mathias har naturligvis ikke fået alt det på samme tid, men det er hans ”madlager”.
Vi har ført dagbog, og der er udtænkt og planlagt dag for dag, således at han fik en varieret kost.

Hvad er der så kommet ud af alle vores anstrengelser:
Vi har fået en dreng, der nu vokser fuldstændig normalt. Han vejer i dag over 10 kg og stortrives.
Han er meget nysgerrig overfor omverdenen, nærværende og aktiv på en sund måde.
Han kan på mange måder lege som andre børn, men er selvfølgelig ikke en ”supermand”, men stadig et præmatur barn og derfor sart, selvom hans immunforsvar er styrket.

Det har klart været en lettelse, at vi havde mod til at fjerne en af de væsentlige årsager til hans konstante dårlige tilstand og dermed forbedre hans vækstmuligheder og dagligdag.
Vi er glade for at vi havde modet til at fjerne mælken fra Mathias kost.

Mathias er klart et levende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at vokse op uden mælk, uden at mangle næringsstoffer overhovedet. Men det er et stort arbejde hver dag at stå og veje, koge, trække, blende, sigte og hælde på flaske.

Alligevel har det været det hele værd.

Når jeg tænker tilbage, har det været en hård proces, men med en lykkelig udgang.

Ønskedrøm: Jeg tænker ofte på, hvilken udbytterig udfordring det ville være for ernæringsvidenskaben at forske mere i dette område. Der er helt sikkert andre end mig der på et tidspunkt får brug for et tilsvarende, næringsrigt alternativ til de nuværende modermælkserstatninger, men som ikke har de samme muligheder som jeg for selv at fremstille det.

Da vi stod midt i det som forældre, oplevede vi det som rigtig barskt og frustrerende, fordi vi ikke kunne hente nogen hjælp og forståelse fra sundhedsmyndighederne. Ikke engang sundhedsplejersken hverken kan eller må rådgive i disse situationer på egen hånd, men skal i stedet henvise til lægen.

Det er f.eks. lægens vurdering om dit barn er allergiker eller ej. Barnet skal først gennem en masse undersøgelser, der primært fokuserer på den klassiske mælkeallergi, selvom intolerans kan være lige så invaliderende for barnet.

Hvis vi forældre ikke opnår lægens opbakning/diagnose eller ”blå stempel”, så er vi dårligt stillede økonomisk og socialt. For det er sådan, at institutioner i dag kan forlange dokumentation for et ”mælkehandicap”. Hvis lægen ikke kan diagnosticere en mælkeallergi, så er personalet ikke forpligtiget til at samarbejde med forældrene omkring f.eks. en udelukkelse af mælkeprodukter, selv om forældrenes egne observationer viser en klar forbedring uden mælk.

Ansvarlige forældres erfaringer er åbenbart ikke kompetence nok.

Børn, der reagerer biokemisk negativt på nogle bestemte fødevarer, og hvor det lægeligt ikke kan måles, vejes eller forklares, må derfor leve med de manglende hensyn pga. lægens nedsatte forståelse og respekt. Mange vil i stedet få andre diagnoser senere i livet, da allergier har mange ansigter – fysisk, psykisk og mentalt.

Vi er disponeret for allergi i familien, og vi ville ikke vente på andres eksperters udsagn. Vi aner endnu ikke om det er klassisk allergi eller intolerans Mathias har, og vi er faktisk også ligeglade, da det for os drejer sig om at fjerne årsagen i tide, netop for at undgå, at det måske udvikler sig til det værre diagnoser. Mathias kunne i så fald ende med at blive unødvendigt fejlmedicineret.
Hvis Mathias ikke tåler mælk, og det forringer hans livskvalitet, så skal han ikke have mælk, slut.

Det er tankevækkende med den ensidige fokusering på allergi og arvelighed.
Andre aspekter som eksempelvis miljøfaktorer – dårligt indeklima med fugt og svampesporer, forurening med tungmetaller og hormonlignende stoffer, elektromagnetisk stråling, for lidt amning, for tidligt introduktion af fødeemner, fejlernæring, stress og andre årsager som har mindst lige så stor en indvirkning.
Der mangler åbenhed og debat om disse ting. Der er brug for en udstrakt hånd til de der lider, og der er brug for en tidligere identificering af allergi og intolerans, hvis livskvaliteten skal forbedres for disse mange mennesker.

Der er en god grund til at anbefale amning i mindst 4 måneder, og at udelade komælksprodukter i barnets kost indtil da. Det er jo bl.a. for at barnets immunforsvar kan blive styrket af moderens mælk. Kroppen får da mulighed for at modne som den skal, og til bl.a. at danne laktase-enzymer til at nedbryde mælkesukker inden kroppen bliver bombarderet med mælkeprodukter.

Der stilles desværre sjældent spørgsmålstegn ved modermælkserstatninger, som er fyldt med stoffer fra mælk og som mangler essentielle fedtsyrer, der er ret vigtige for specielt børns opvækst.

Vi har stor erfaring i at tænke i skånsomme baner omkring vores søn, Mathias ernæring,
Vi har udeladt alt hvad der kunne være risikabelt, og har i stedet givet ham hvad han har brug for.
Han kommer sig dag for dag, og ved at forebygge i stedet for at helbrede, er han nu væsentligt bedre rustet. Vores bekymringer er fjernet sammen med mælken.

Alle børn bliver syge, og alle børns immunforsvar har brug for at blive opbygget. Det tager tid.
Det kunne være rart med en større forståelse for, at det er nødvendigt at tænke både kort- og langsigtet, hvad angår den kost vi giver vore børn.

Børn skal hjælpes på vej, ikke blot socialt, men også immunologisk så de selv har modstandskraft til at begå sig i en verden fyldt med forurening og miljøgifte.

Mælk er sandsynligvis den største risikofaktor hvad angår kolik, dårlig fordøjelse, infektioner og andre betændelsestilstande, eksemer, slim og dårlige luftveje m.m. hos børn.

Desværre får man det indtryk, at mælkeindustrien danner parløb med sundhedsmyndighederne, der igen og igen fremhæver mælkens indhold af kalk og proteiner og påpeger, at ½ liter mælk om dagen nærmest er en livsnødvendighed. De gør det på trods af, at et flertal af jordens befolkning genetisk set ikke tåler mælk og derfor ikke drikker det, men lever udmærket alligevel.

Det er påkrævet med en holdningsændring, både hos den enkelte og hos de offentlige instanser.
Derfor vil vi gerne dele ud af vores erfaringer om, at der er håb at hente uden mælk.

Kosten har endnu engang vist sig at være stærk ”medicin” for sundheden. Den skal vi behandle med respekt - sammen med de fremragende kosttilskud, urter og homøopatmidler som støtter, når det er gået galt.

 

Noter
Denne artikel er et let redigeret udgave af en artikel fra 2005.
Om forfatteren: Berith Zenia Fagergaard er køkkenleder, kostvejleder og biopat.
Hun kan kontaktes via mail: biopat_zenia@webspeed.dk

Relevante artikler

Græd ikke over spildt mælk 

Er mælk lige så sundt, som vi får at vide? I denne artikel er samlet en lille, men interessant bunke citater, der peger på, at vi burde finde en erstatning for denne drik. 

Fødevareintolerans 

Forskellige symptomer efter indtagelse af bestemte fødevarer, som i modsætning til fødevareallergi ikke kan påvises med sædvanlige allergitests. Symptomerne er ofte senreaktioner og kan ytre sig meget forskelligt. 

Del

Se også

03/05-2013

Perfekt udviklet og acceptabel til traditionel medicin! 

...
14/05-2013

Torunn har med succes behandlet flere klienter med svære autoimmune tarmlidelser, så som...

29/08-2013

Danmarks eneste holistiske 1-årige uddannelse!        ...

Seneste artikler

Efterårets rescue-kit

16/10-2014
Styrk kroppen nu og undgå efterårets infektioner. Pukka har styrket deres kosttilskudsserie med højere intensitet og lavere d...

Kend din urt - Det gode kvindeliv med naturens medicin

13/10-2014
Forfatter Rikke Goerlich (phytoterapeut og indehaver af Urteskolen) har netop udgivet 256 fantastiske sider om urternes...

Dansk hjerteforsker: Ny potentiel behandlingsform af hjertesvigt

07/10-2014
Grundig forskning har ledt til en epokegørende viden for hjertepatienter. Den danske hjerteforsker, overlæge dr. med. Svend A...

Natural products scandinavia 2014

03/10-2014
Så samles skandinavien til fagesse i Malmø. Her er der økologiske føde- og drikkevarer, naturlige plejeprodukter, kosttilskud...