Har vi brug for kosttilskud?

af Rikke Agersted, biopat og phytoterapeut

I disse tider skrives der meget om, at sundhed sælger godt, at kosttilskud er spild af penge og at naturmedicin-branchen blot er ude på at narre forbrugerne.
Mange af udtalelserne kommer fra mennesker, der burde se det som deres fineste opgave at vejlede forbrugerne og befolkningen som helhed.

Hvis bare vi spiser sundt...

En af de hyppigst fejlagtige konklusioner er, at det for langt de fleste menneskers vedkommende er unødvendigt at spise vitaminpiller.
Hvis man spiser økologiske eller biodynamiske produkter, undgår fastfood, junkfood, slik, chips, læskedrikke, raffinerede fødevarer, stimulanser som kaffe, alkohol og tobak, dyrker regelmæssig motion, lever et ustresset liv m.m., ja så burde det ikke være nødvendigt med ekstra kosttilskud.
Men fakta er, at kun en meget lille procentdel af befolkningen lever på denne måde. Fødevarer der er dyrket med sprøjtemidler, kunstgødning o.l. indeholder nemlig ikke nær så mange næringsstoffer og ej heller i de samme mængder, som fødevarer der har fået lov til at vokse naturligt. Simpelthen fordi afgrøderne kan fremdyrkes på kortere tid end naturen egentlig havde tiltænkt dem, de vokser i jord der er udpint for næringsstoffer p.g.a. kunstgødning og de indeholder en del sprøjtemiddel- og pesticidrester på grund af de moderne dyrkningsmetoder.
Jo mere et færdigt produkt er forarbejdet jo flere vitaminer og mineraler forsvinder fra det og jo flere tilsætningsstoffer indeholder det i form af konserveringsmidler, farvestoffer, tungmetaller, kemikalier o.m.a. Stoffer der ikke er fremmende for sundheden og ligefrem kan udvikle sygdomme som allergi, astma og eksem hos disponerede mennesker.
Så jo, den almene befolkning har i høj grad brug for et ekstra vitamin- og mineraltilskud dagligt.

Spis de rigtige kosttilskud

En anden påstand, man jævnligt møder, er tesen om at de dyre vitaminpiller ikke er bedre end de billige, men blot spild af penge.
Her er det vigtigt, at man kigger deklarationerne efter og sammenligner indholdet af en enkelt vitaminpille i et billigt og et dyrt produkt. Sidst jeg selv sammenlignede forskellige produkter, skulle man have 4-6 billige vitaminpiller for at opnå samme dosis som i en enkelt af de dyre. Og så skal der ikke mange udregninger til for at indse, at det godt kan svare sig at købe et kvalitetsprodukt.
Hertil skal det nævnes, at der udover mængden af indholdsstoffer er en anden væsentlig grund til at vælge et af de gode mærker indenfor kosttilskud.
Måden man fremstiller pillerne på er nemlig forskellig. Vitaminerne og mineralerne kan være bundet til organiske eller uorganiske stoffer. Vores krop har langt sværere ved at optage de uorganiske stoffer end de organiske.
De dyre piller indeholder til forskel fra de billige, typisk vitaminer og mineraler der er bundet til aminosyrer eller andre organiske stoffer, og optages derfor langt lettere i kroppen. De dyre piller kan desuden være suppleret med forskellige næringsstoffer, som øger vitaminernes og mineralernes effekt i kroppen.

Doseringer i seriøse produkter

Grunden til, at man fremstiller specielle vitaminpiller til gravide, børn eller andre, er netop den, at behovet for de forskellige næringsstoffer varierer i forskellige stadier af livet.
De seriøse kosttilskudsproducenter bruger den nyeste forskning som grundlag for doseringen af de enkelte vitaminer, mineraler og sporstoffer i deres produkter, der som nævnt oftest er højere end i de billige mærker. Sammensætningen er nemlig også vigtig i forhold til optagelsen, da mange af stofferne arbejder sammen i kroppen, der følgeligt har brug for helt specifikke mængder af hvert enkelt stof.
Doseringerne i de seriøse produkter har altså en forebyggende og behandlende effekt udover den generelle beskyttelse mod mangelsygdomme, som alle produkterne har.

Mangelsygdomme og livsstil

Og her er et af de springende punkter i de diskussioner, der opstår igen og igen indenfor sundhedssystemet. Er det godt nok kun at give den absolut nødvendige dosering vitaminer og mineraler for at holde mangelsygdommene fra livet eller har vi brug for et større dagligt tilskud med alle de belastninger vores krop udsættes for. De sagkyndige bliver nok aldrig enige, og derfor må vi som forbrugere prøve at bruge vores sunde fornuft og ikke blindt stole på de udtalelser, vi hører. Spørgsmålet er langt mere nuanceret end blot at tro på det ene eller andet, man har hørt. Den enkeltes livsstil er også afgørende for, hvor stort behovet for kosttilskud er.

Bliv klogere gennem let forståelige bøger

Jeg vil personligt anbefale at man selv sætter sig lidt ind i emnet, da det er et emne, som er utrolig vigtigt for vores almene sundhed. F.eks. kan jeg anbefale nogle af de artikler, som den holistiske læge og speciallæge i almen medicin, Claus Hancke har skrevet. Eller noget af det materiale de velrenommerede ernæringsterapeuter Frede Damgaard og Eva Lydeking har udgivet. Bøger som "Din mad er din medicin" af Per Westergaard Hansen eller "Klar besked om vitaminer og mineraler, antioxidanter, mættede og umættede fedtsyrer, sporstoffer og frie radikaler" af Henrik Dilling er også spændende og overskuelig læsning.

Reklamer i fødevareindustrien

Mens debatten om berettigelsen af kosttilskud til den almene dansker forløber, kan man undre sig over, at ingen i den henseende retter fokus mod fødevareproducenternes måde at promovere deres varer på. Reklamerne må gerne bilde os ind, at sukkerholdige morgenmadsprodukter er sunde, at vi ikke behøver spise sund mad, men kan nøjes med en vitaminpille (kosttilskud må aldrig blive en erstatning for sund kost) og lignende af samme skuffe. For det er jo direkte i modstrid med den viden ernæringseksperter og andre fagmænd sidder inde med, og som burde være helt basal viden for den gængse dansker. Men desværre ikke er det ikke tilfældet.
De mennesker, der ikke har sat sig ind i ernæring eller evt. har en uddannelse indenfor emnerne sundhed og ernæring, har ikke en jordisk chance for at gennemskue alle de usaglige påstande, vi bombarderes med.
Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om, hvorfor der ikke er mere kontrol med de ting, reklamerne må bilde os ind. Ikke fordi jeg er fortaler for censur, men et minimum kunne da være et krav om, at firmaerne skal holde sig til sandheden for at få offentliggjort reklamer for deres produkt.

En levende organisme kræver levende mad

Vores krop kan populært sagt beskrives som én stor biokemisk maskine. Biokemi handler simpelthen om levende organismers kemiske sammensætning og opbygning. Det handler om alle de kemiske processer som livet er betinget af, for eksempel cellernes stofskifte, immunforsvarets opbygning, hormoners og enzymers virkning i kroppen samt meget andet.
Vitaminer, mineraler, sporstoffer og fedtsyrer er meget vigtige elementer i biokemien og er blot nogle af de stoffer, der indgår i kroppens mange livsprocesser. Er der ikke de rette mængder tilstede i vores krop eller et afbalanceret forhold mellem de forskellige stoffer, kan nogle af de biokemiske processer ikke forløbe optimalt, og der opstår ubalancer i kroppen. Ubalancer kan sprede sig som ringe i vandet, så de bliver større og større og dermed være medvirkende årsag til at forskellige sygdomme udvikles.
Lever man af en underlødig kost med et lavt næringsindhold eller indtager for mange produkter, som ikke hører under betegnelsen mad (slik, chips, sodavand, kaffe o.s.v.), ja så sættes kroppen for det første på overarbejde for at skille sig af med alle de ubrugelige stoffer, som ud over at belaste systemet altså også mindsker indtagelsen af de næringsrige fødevarer. Fordi vi stiller sulten med tomme kalorier.

De mennesker, der ikke har sat sig ind i ernæring eller evt. har en uddannelse indenfor emnerne sundhed og ernæring, har ikke en jordisk chance for at gennemskue alle de usaglige påstande, vi bombarderes med.

Fokus fra sundhedssystemet

Jeg vil slutte af med en undren over, at jeg lever i et samfund, hvor der ifølge statisstikkerne dør omkring 5.000 mennesker årligt i det etablerede sundhedssystem som følge af fejlbehandling, at medicinalindustrien tjener mange hundrede procent mere end naturmedicinindustrien på vores sygdomme og usunde levevis og at de offentlige instanser, der skal varetage vores interesser indenfor sundhedsvæsenet alligevel ikke bakker nok op omkring de holdninger, der støtter befolkningen i sund levevis. Jeg undres over, at fokus lægges på kosttilskudsbranchen, i stedet for at rette blikket på de virkelige problemer i sundhedssystemet.

Forebyggelse eller behandling

Der bakkes typisk op omkring forskning i helbredelsen af sygdomme i stedet for at bakke op omkring forskning og oplysning om forebyggelse af sygdomme. Med større fokus på forebyggelse ville man være på forkant med udviklingen og faktisk også spare rigtig mange penge i sundhedssystemet.
Der køres store kampagner mod rygning og alkoholmisbrug, men det er jo stimulanser, der intet har med ernæring at gøre. Det er helt sikkert vigtige budskaber; jeg synes bare, vi mangler en kampagne for sund ernæring og livsstil. Her er hjerteforeningen f.eks. godt med og i selskab med få andre foreninger, men budskabet er målrettet én type sygdomme og handler ikke om at højne den enkeltes helt basale viden om sundhed, livsstil og hvad der rent faktisk sker generelt i kroppen, hvis vi ikke plejer den - på alle planer.
Tænk hvis signalet i samfundet blev ændret så sportsklubber i stedet for at sælge junkfood og slik solgte sunde alternativer, hvis vi i gader og stræder mødte sunde alternativer til pølsevogne og McDonalds, når sulten skal stilles i en fart, hvis hospitalsmad på alle hospitaler var sund og nærende o.s.v.

Stil spørgsmål

Man må nødvendigvis spørge sig selv, hvilke interesser der ligger til grund for, at sundhed og kosttilskud står sådan for skud i disse tider. Hvem har interesse i, at vi bliver ved med at leve usundt og pådrage os velfærdssygdomme på grund af usund kost, stress og manglende motion?
Det må blive op til den enkelte at konkludere dette, men jeg håber, at min artikel kan være med til at flere mennesker stiller spørgsmålstegn ved de informationer, vi får gennem reklamer og medier. Og at den enkelte i højere grad får lyst til at undersøge påstande og fakta i forhold til sundhedsspørgsmål og berettigelsen af kosttilskud.

Læs mere på www.natur-terapeuten.dk eller www.helseklinikken-agersted.dk

Sund Forskning