
Blot et lille indspark.
Zoneterapeuter fra forskellige skoler/retninger er stadig ikke helt enige om zonernes placering - en usikkerhed, som læger ikke kan lide...
Så længe vi alle bliver kaldt "alternative behandlere" og alt hvad der ikke kommer fra det etablerede, således bliver samlet under een hat, så er det helt umuligt for lægerne at henvise.Jeg har det på samme måde. Jeg henviser ikke til en behandler, hvor jeg ikke ved, hvilken behandling, klienten får. Henviser jeg til en zoneterapeut, skal behandlingen ikke laves om til healing. Henviser jeg til en healer, skal de ikke begynde at ordinere kosttilskud, med mindre de har speciel uddannelse i det. Og så videre... Men jeg henviser allerhelst til en behandler, som behersker flere discipliner, så det terapeutiske forløb bliver så holistisk som muligt.
2+2=4
Jeg kan godt forstå, at når man har gået på universitetet i måske syv år og lært at 2+2 er 4, så skal der ikke komme en flok "halvstuderede røvere" og påberåbe sig, at facit ikke er korrekt.
Lægerne har lært gennem studiet samt i mange år efter, at hvad der ikke er afprøvet i et klinisk studie, ikke gælder.. At de bedste af lægerne så gennem deres tætte patientkontakt som praktiserende læge ofte finder, at ikke alt kan måles og vejes og ikke alle mennesker passer ind i statistikkerne, er jo kun et held for lige netop den læges patienter. For det giver grobund for en dialog om andre årsagssammenhænge, end hvad du kan finde med de almindelige diagnosemetoder. - men ja, der er langt i mellem de læger, som tør stille op mod deres egen gamle realitet om naturvidenskaben...
Hvad kan vi så gøre?
Vi kan vedblive at gøre uddannelserne bedre og bedre.
Vi kan blive bedre til at lave en ordbog, så omverdenen forstår os.
For hvad den ene behandler mener om foreksempel begrebet "energi" dækker ikke nødvendigvis en andens behandler definition af samme ord.
Vi kan forsøge at gøre uddannelserne mere offcielle, så der kan tildeles S.U., laves endnu bedre lærebøger, censorkorps, filtrering af de mest spetakulære discipliner - og det kan vi endog uden at gøre vold på os selv.
Vi kan blive bedre uddannet i kommunikation - ikke kun til klienten men også til omverdenen, så de bedre forstår os.
Og ikke mindst holde op med at signalere, at vi kan "det hele".
Ydmyghed, at kende sin begrænsning og vide så meget som muligt om de gængse diagnosemetoder og medicinske strategier samt at have et godt netværk af dygtige behandlere udenfor og indenfor det etablerede system. - Det kendetegner den dygtige behandler - udover det, at være en dygtig håndværker...
Cancer og spændingshovedpine
Jeg har foreksempel aldrig forstået følgende om den danske forskning:
Hvorfor var cancer et af de områder, som man først kastede sig over for mange år siden, for at studere om alternativ behandling virker på det store og alvorlige område? Jeg kander ingen, som er blevet kureret for cancer...og det er efter 23 år på bagen...
Hvorfor vælger zoneterapeuterne at forske i så bredt et emne som "hovedpine", når man kunne have valgt en medicinsk diagnose som migræne? Hvis forsøget skulle bruges til at overbevise lægerne om, at zoneterapi virker, er det vigtigt at lave forsøg på segmenter, som de kan forstå.
En time på briksen er nok...
Jeg kan huske en eller anden læges kommentar til hovedpineprojektet for år tilbage:http://www.rum46.dk/udstillinger/Hurlumhejsa/
"Jamen de fleste hovedpiner er spændingshovedpiner, og selvfølgelig får man det bedre ved at ligge en time på en briks en gang om ugen" - han troede ikke på, at det var zoneterapien, som hjalp...
- så kunne jeg have lyst til at lave et gensvar: hvis det er så let som at lægge sig på en briks, forstår jeg ikke, hvorfor hospitaler og lægehuse ikke bliver indrettet som sådan...
Han havde selvfølglig ikke ret, men vi er "selv ude om det". For hvis formålet er at få det etablerede til at acceptere os, må vi også forsøge at gå bare lidt ind på deres boldgade og spille...
Zoneterapi og astma
Nu er det bare rigtig svært at lave et zoneterapi-projekt, dobbelt blinded, randomiseret og så videre. Det så vi med astma projektet i sin tid. Du kan ikke trykke "tilfældige" steder uden på et eller andet plan at ramme nogle zoner, som har med astma at gøre. Astma er en sygdom, der involverer meget mere end lungeområdet. Hele hormonsystemet, nervesystemet og sågar fordøjelsespunkterne kan være med til at regulere lungefunktionen. Så det var klart, at der ikke var den store forskel mellem gruppen, der fik den "rigtige" zoneterapi og kontrolgruppen.
I dag tror jeg, at entusiasterne, der laver forsøg, er blevet en hel del klogere. Og jeg tager virkelig hatten af for de skoler og foreninger, som vedholdende fortsætter med forsøgene. Så vi alle sammen kan blive klogere...









































