Forside Den sunde debat Kolesterolmedicin farlig?

Kolesterolmedicin farlig?

Email Udskriv PDF
hjerte2Kolesterolmedicin, åreforkalkning og Q10. Det er en kendsgerning, at størsteparten af patienter og læger over hele verden tror betingelsesløst på, at forhøjede kolesterolværdier medfører åreforkalkning.  Myten om at kolesterol kan føre til åreforkalkning (arteriosklerose) så dagens lys for første gang for over 50 år siden, da planteædende dyr blev sat på en kost bestående af kød. Dette ledte til udviklingen af en af verdenshistoriens største og økonomisk mest vidtfavnende samarbejder imellem fødevareindustrien, lægeprofessionen, kliniske laboratorier og – vigtigst af alt – gigantiske medicinalvirksomheder, som i dag producerer og sælger den hidtil mest profitable kategori af receptpligtige lægemidler, nemlig de kolesterolsænkende lægemidler med fællesbetegnelsen statiner.

Statiner blokerer for kroppens endogene produktion af mevalonat, som er byggeklods for såvel kolesterol som det livsvigtige næringsstof, coenzym Q10. Den omfattende brug af statiner og den deraf afledte sænkning af Q10-niveauet har forvandlet en ellers relativt harmløs myte og misforståelse til en stor og hastigt voksende menneskelig tragedie.

Det forhold, at kolesterolsænkende lægemidler (statiner) også blokerer for kroppens produktion af det livsvigtige næringsstof coenzym Q10 er på nuværende tidspunkt anerkendt og dokumenteret. Allerede i 1990 udtog medicinalgiganten Merck patent på en kombination af coenzym Q10 og statiner i samme tablet med det ene formål at mindske eller helt at forebygge mulige bivirkninger. Selvom patenterne fortsat er aktive, er informationen aldrig nået ud til læger eller patienter med undtagelse af nogle canadiske lægemiddel-annoncer, som har inkluderet en notits om sammenhængen imellem kolesterol og coenzym Q10.

Med 31 offentliggjorte videnskabelige statin/coenzym Q10-undersøgelser er det tydeligere i dag end nogensinde før, at denne interaktion imellem statiner og coenzym Q10 kan føre til en potentielt livstruende svækkelse af hjertemusklen samt hjertesvigt.

Hele kolesterol-myten bliver båret oppe af store kræfter, både økonomisk og politisk. Det omfattende marked for kolesterolsænkende lægemidler er gigantisk og derfor ikke noget, man uden videre afstikker en ny kurs for. Det første og mest afgørende skridt i retningen af en forståelse for de problemer, det omfattende statin-brug medfører, er således en accept af, at sandheden i virkeligheden ser anderledes ud, end man først havde troet.

I sidste ende er det patientens ve og vel, det kommer an på.

Peter H. Langsjoen, M.D.

Marts 2004

 



Shares:Google书签Yahoo书签雅虎收藏夹365Key网摘新浪ViVi百度收藏天极网摘diglog和讯网摘POCO网摘YouNote网摘博拉网天下图摘 spurl blogmarksBlinkListredditdiggDel.icio.usFree Java open source projects.

 
Andre interessante artikler

Leksikon

Open All | Close All