Sund Forskning

Når vores kilder tørrer ud... I forbindelse med det første brev fra Matas, havde jeg en god snak med juristen fra Dansk Journalistforbund, som gjorde mig opmærksom på et fænomen, som jeg ikke tidligere har tænkt over, men som jeg i særdeleshed mærker nu: udtørring af kilder.

For at kunne skrive en artikel, har vi brug for kilder, som vil fortælle os en nyhed, hvad enten det er et nyt produkt, en ny research eller en god ide. God presseskik handler om at få udtalelser fra flere end én part, så artiklen holdes så objektivt som muligt. Men hvad gør vi som journalister, når Direktør X ikke tør udtale sig om kamille? Når jeg ringer og spørger om deres kamille lever op til den internationale forskning, jeg lige har fundet på nettet? Her er producenterne altså stadig i farezonen. Og ikke mindst borgeres ret til at få informationer.

Hverdag på en redaktion

Og det mærker jeg meget i min hverdag: "vi tør ikke sende noget til dig", "du må ikke citere os, for så kan vi komme i fedtefadet", "egentlig må jeg slet ikkesnakke med dig, for vi er bange for konsekvensen", "vi vil helst ikke have, du omtaler produktet, for så bliver det måske forbudt". Ytringsfrihed er et ret betændt ord for tiden...
Dansk Journalist Forbund har i den forbindelse opfordret mig til at få alle skribenter udi sundhed i tale. Så vi sammen kan vurdere, om vores kilder tørrer ud og bringe sagen til Dansk Journalistforbund. Det emne må jeg så lade ligge, for firmaerne tør ikke engang annoncere på sund-forskning.dk...- måske nok et sidespring midt i Matas sagen, men som kan få alvorlige konsekvenser for alle, især behandlere og forbrugere, for uden penge er der ingen ved tastaturet. Og vi må som forbrugere nøjes med den information, som tilfældigt slipper forbi. For sund-forskning kan altså ikke klare sig alene på vand og brød og må lukke, hvis firmaerne ikke tør annoncere af angst for repressalier fra fødevarestyrelse og lægemiddelstyrelse.

Tænk, at de ministerier skal vinde kampen om hvem, der må udtale sig om sundhed?

Og når vi så lige er ved firmaerne og deres lyst eller mangel på samme om at informere...

Kilder og store konvolutter

Det er kun få måneder siden, at en af mine alternative kolleger modtog et brev fra et firma. Sådan en stor A4 konvolut fyldt med rosende omtaler af diverse produkter. Heriblandt var en hel side med ordene:
ZZZ urt har været omtalt i New York Times (eller noget i den stil) i 1991, og det viser sig, at urten både hjælper mod dissemineret sclerose, lymfecancer, - ja, samtlige alvorlige sygdomme, jeg kan komme i tanke om, var opremset.
Altså, kære ven og kollega - den går altså ikke! Hverken lige midt i denne for branchen så urolige tid eller til andre tider. Den urt er god. Ja! Men der er altså ingen beviser for, at den alene - eller sammen med andet - gør en stor forskel i så alvorlige sygdomme... Og nu taler jeg ikke kun om videnskabelige beviser, men blot sund fornuft. Hold op med det! Så ikke kun dit firma men også alle os andre, kan fortsætte med at arbejde med sundhed på alle planer...
Med sådan en smøre, er det ikke kun de sædvanlige negative medier, der kan overfalde dig. Det er også alle os behandlere, som tænker: hvis han sender den slags markedsføring ud, som vi absolut ikke tror på, hvorfor skal vi så tænke positivt om alle de andre produkter, du har? Og det er jo ærgerligt, når vi ved, at den pågældende urt - og sikkert også dit øvrige sortiment - ikke fejler noget....

- lad os hjælpe hinanden med at overbringe sund fornuft, sund forskning og sunde meninger...