Kalium

 

Kalium (K) regulerer væskebalance i samarbejde med natrium. Sikrer normal muskler og nervefunktion. Nedbringer syreoverskud. Regulerer hjerterytmen.

Fakta
Der er 115-150 g kalium i kroppen, hvoraf de 98 procent befinder sig inde i cellerne. De fleste mennesker i den vestlige verden indtager tre til fire gange så meget salt (natriumklorid) som de behøver, det forårsager underskud af kalium, som mange derfor mangler, til trods for, at de egentlig får nok gennem kosten. Kalium indgår i mave/tarmsystemets fordøjelsessafter. Det optages i tarmsystemet, og overskud udskilles med urinen. En voksen får gennemsnitlig 2-4 g kalium om dagen, hvilket er nok, hvis man vel at mærke ikke spiser for meget almindeligt kogsalt  (Natriumklorid)

Kaliumudskillelsen øges ved overforbrug af kaffe, sukker og alkohol samt ved brug af vanddrivende medicin, afføringsmidler, hjertemedicinen Digitalis og kortisonpræparater. I den forbindelse udskilles også magnesium og zink. Hvis magnesium, zink og B6-vitamin ikke indtages samtidigt, risikerer man, at kroppen på længere sigt kommer endnu mere ud af balance. Langvarig diarré og opkastninger kan give kaliummangel. Kalium- og magnesium/B6-mangelsymptomer ligner hinanden, hvorfor begge mineraler samt hele vitamin-/mineralkomplekset skal gives sammen.

 

Hvorfor har vi brug for det?
Kalium er en såkaldt elektrolyt (et elektrisk ladet atom), som i samspil med natrium sørger for opretholdelse af elektrolyt-væskebalancen. Kalium er forudsætningen for normal muskel- og nervecellefunktion samt elasticitet. Muskelkramper og dårlig impulsledning i nervesystemet kan forårsages af kaliummangel. Hjertet har brug for kalium, som regulerer hjerterytmen. Mangel giver hjerte-rytmeforstyrrelser og i særligt grelle tilfælde hjertestop. Kalium er vigtig for iltomsætningen i hjernen. Kalium indgår i omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner og medvirker i regulering af syre/basebalancen. Det har også betydning for den hormonelle balance, og mangel på kalium kan give hormonelle forstyrrelser. Andre mangelsymptomer er væskeansamling, forstoppelse, nedsat appetit, træthed, sukkersyge, allergi, hovedpine, led- og knoglesmerter, stress, forhøjet blodtryk og kræft. En del af disse symptomer er i høj grad påvirket af alt for højt natriumindhold i kosten. Ved udtalt mangel og vitamin/mineralubalance (magnesium, B6-vitamin, lithium og fluor) vandrer kalium ud af cellerne og natrium ind, hvilket betyder total forstyrrelse og på længere sigt alvorlig sygdom. Natriumoverskuddet kan udskilles ved motion og sauna. Ved stærk svedsekretion udskilles fem gange så megen natrium som kalium.

 

Medicinsk anvendelse
Kaliumpræparater gives i forbindelse med vanddrivende medicin til beskyttelse mod kaliumtab. Også ved brug af kortisonpræparater og afføringsmidler bør kaliumtilskud gives, dog aldrig ensidigt men sammen med især magnesium, B6-vitamin, zink, lithium og fluor. (Hele mineral-vitaminkomplekset bør gives). Kalium bruges ved syreophobning og til behandling af kræft. Tillige ved alle mangeltilstande nævnt i ovenstående afsnit, men aldrig alene. Ofte kan en mangel let reguleres via kosten for eksempel ved at undgå almindeligt, hvidt natriumsalt i maden og ved at spise mere frugt og grønt.

 

Bivirkninger
Doser på over 7000 mg dagligt er giftige. Overdosering giver hjerteproblemer, hjertestop, vejrtrækningsproblemer, føleforstyrrelser, muskel- og nervesvækkelse, kramper og nyre- og binyreinsufficiens. Symptomer på forgiftning er øresusen, forvirring og hallucinationer. Kaliumforgiftning behandles med glukose og insulin, eller kalium bindes med resonium.

 

Hvor findes det?
Kalium findes i tang, sojabønner, andre bønner og linser, i grøntsager, frugt og bær samt i hel hvede, nødder og kerner. Desuden i mælkeprodukter, ost og æg samt i havsalt. Kaffe indeholder en del kalium, men da kaffe er vanddrivende, trækker den mere kalium ud, end den tilfører. 100 gram tang indeholder 7500 miligram(mg) kalium. 100 gram sojabønner indeholder 1676 mg kalium. 100 gram banan indeholder 347 mg kalium.100 gram kartofler indeholder 403 mg kalium.

 

Hvor meget har man brug for?

• Spædbørn 0 – 1 år: 350 – 425 mg
• Småbørn 1 – 3 år: 550 mg
• Børn 3 – 10 år: 775 – 1000 mg
• Børn 10 – 14 år: 1500 – 3000 mg
• Voksne:  2.000 – 4.000 mg
• Gravide og ammende: 1900 – 3000 mg
• Sportsfolk: 3000 – 6000 mg

 

Jo større indtagelse af almindelig salt des større behov for kalium. Det anbefales at undgå hvidt kogsalt.

 

Medicinsk dosering
500 – 2000 mg Bør ikke gives alene men sammen med magnesium, B6-vitamin og zink. Som minimum kunne man vælge at give et højdoseret vitamin- og mineralkompleks.